Introduktion

Hvorfor investere i medarbejdernes trivsel, sundhed og arbejdsglæde?

Støtte til medarbejdernes trivsel, sundhed og arbejdsglæde gavner både medarbejderen, arbejdsgiveren og samfundet på flere måder. (Figur 1).

Figur 1. Fordele ved investering I medarbejdernes trivsel, sundhed og arbejdsdeltagelse.

Trivsel på arbejdspladsen er alles opgave

Arbejdsgiver og medarbejdere har et fælles ansvar i fremme af medarbejdernes trivsel, sundhed og arbejdsglæde (Figur 2). Denne værktøjskasse giver ledere og arbejdsgivere idéer til, hvordan man skaber en arbejdsplads, der trives gennem omsorg for medarbejderne.

Figur 2. Arbejdsgivers og arbejdstagers ansvar i fremme af trivsel, sundhed og arbejdsglæde.

Hvad indeholder værktøjskassen?

Værktøjskassen indeholder inspiration og ideer, som arbejdspladserne kan bruge til at understøtte trivsel, sundhed og forbedre arbejdsdeltagelse hos alle deres medarbejdere uanset deres aktuelle arbejdsevne og helbred. Derudover indeholder værktøjskassen hjælp til at forebygge kroniske helbredsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, muskel- og skeletlidelser, depression og lungesygdomme. Mere information om nogle af de hyppigst forekommende kroniske lidelser findes i Appendix for CHRODIS PLIUS Træningsmodulet for ledere.

Hvem er værktøjskassen lavet til?

Værktøjskassen er lavet til alle, der er involveret i trivsel og sundhed på arbejdspladserne som arbejdsmiljøorganisationen, HR- afdelinger og ledere, samt eksterne leverandører af fx arbejdsmiljørådgivning eller catering.

Hvordan er værktøjskassen udviklet?

Inspirationsmaterialet i værktøjskassen er valgt på baggrund af systematisk analyse og   sammenligning af tre litteraturstudier samt snesevis af interviews gennemført med ledere og medarbejdere fra forskellige arbejdspladser inden for forskellige brancher og arbejdsmiljø- og sundhedsprofessionelle i flere europæiske lande. Fundamentet for værktøjskassen blev udført ved at kortlægge den videnskabelige evidens, samt empirisk data om effektive og gennemførlige indsatser som arbejdspladser kan benytte, for at fremme de ansattes trivsel, sundhed og arbejdsglæde og samtidig forebygge kroniske helbredsproblemer. Ud over inspiration i forhold til indsatser var målet også at identificere faktorer, der letter implementeringen af tiltag på arbejdspladsen samt forhold, der motiverer medarbejdere til at benytte de muligheder, som deres arbejdsplads tilbyder dem for at fremme personlig trivsel og sundhed. Strukturen af og indholdet i værktøjskassen er udviklet på denne baggrund.

Hvordan er værktøjskassen struktureret?

TIndholdet i værktøjskassen er kategoriseret i syv områder (Figur 3), der hver især er vigtige i forhold til overordnet trivsel og sundhed og hver især et område, som arbejdspladsen har mulighed for at ændre på. Hvert område indeholder forskellige typer af tilgange, og under hver tilgang er der forslag til konkrete indsatser, der kan til at forbedre medarbejdernes trivsel og sundhed inden for det givne område. Mange af forslagene er forholdsvis nemme at få i gang, forstået således at deres udførsel ikke kræver store investeringer i forhold til personale, tid og materiale. Disse indsatser er markeret med en tommelfinger.

This means is relatively effortless to put into action, meaning that it's execution does not require major investments as regards personnel, time, or material

Figur 3. Værktøjskassens struktur og nogle eksempler på tiltag indenfor hvert område.

Hvordan bruges værktøjskassen?

Værktøjskassen kan bruges både som en tjekliste og en idébank. Efter gennemlæsning af indholdet er det muligt at kortlægge de områder, der allerede er fokus på og hvilke tilgange og tiltag, der allerede er i gang i jeres organisation. I Appendix 1 kan I finde en tjekliste, der kan hjælpe jer med ovenstående. Kortlægningen hjælper jer med at genkende de punkter, der allerede understøtter jeres medarbejdere til at trives og have det godt på arbejdspladsen. Vær stolte af hvad I allerede har opnået og fortsæt med at opretholde alle de gode tiltag.

Herefter skal I overveje, hvilke områder I kan arbejde med for at give den bedst mulige støtte til jeres medarbejdere i jeres organisation. Hvad har medarbejderne mest brug for, for at kunne opretholde deres trivsel og arbejdsevne i fremtiden? Når I har identificeret de vigtigste udviklingsområder, tager I et nærmere kig på de konkrete indsatsers indhold. Hvilke indsatser vil I få mest gavn af at gennemføre i jeres organisation? Vælg 1–3 tiltag og planlæg hvordan og hvornår I vil gennemføre dem. Indsatserne i værktøjskassen er eksempler, og det er derfor muligt at justere dem, så de passer bedst muligt til implementeringen i jeres organisation.

For yderligere information omkring, hvordan I sikrer jer den bedst mulige implementering, se Appendix 2. Det indeholder tips til, hvordan I lettest får implementeret trivsel, sundhed og arbejdsglæde på arbejdspladsen samt forhold, der motiverer medarbejdere til at deltage i indsatserne. Find også et eksempel på en helhedsorienteret procedure for at finde og forfine løsninger til medarbejdernes potentielle sundhedsudfordringer i Appendix 3.

 

Områderne i værktøjskassen er sammenkoblet, og de fleste af indsatserne i værktøjskassen vil have gavnlig effekt i mere end et område. Områderne kræver forskellige tilgange og synsvinkler, og ved at kombinere disse opnår I de bedste resultater og effekter.

Tiltag for alle typer af arbejdspladser

Da arbejdspladser er meget forskellige, kræver det, at tiltag og indsatser er fleksible i forhold til implementering og tager højde for medarbejdernes forskellighed. For eksempel er der jo ingen grund til at opfordre medarbejdere til at benytte trapperne i en bygning uden elevator, eller til at reducere tiden medarbejderne sidder ned, hvis de i forvejen står og går i størstedelen af deres arbejdstid. Vi håber, at værktøjskassen kan tilføre enhver arbejdsplads et par forskellige ideer i forhold til at øge deres medarbejderes trivsel, sundhed og arbejdsglæde ud fra tilgængelige ressourcer og med medarbejdernes specielle behov for øje. Der er mange ting, der kan gennemføres med få ressourcer, og selv små foranstaltninger kan have et stort potentiale i forhold til at forbedre medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed. Ethvert tiltag tæller!